Øresundsbron opdaterer sikkerhedssystem - lukker delvist natten til mandag

Pressemeddelelse fra Øresundsbron
København den 1. februar 2007


Fra søndag den 4. februar klokken 22.00 til mandag den 5. februar klokken 05.00 vil Øresundsbron stort set være lukket for al motorvejstrafik. Broen åbner dog fem minutter hver hele time frem til klokken 3.05, så eventuelt ventende trafik kan slippes over. Togtrafikken bliver dog ikke påvirket af lukningerne, men kører helt som normalt.

Årsagen til lukningen af motorvejstrafikken er, at overvågningssystemet på broen skal opdateres og at sikkerhedssystemet skal testes. Overvågningssystemet er det centrale sikkerhedssystem, der konstant overvåger hele forbindelsen og som aktiveres ved ulykker og lignende.

- Det er derfor nødvendigt, at sikre at det fungerer helt perfekt efter opdateringen, inden vi slipper trafikken løs igen. Vi beklager de problemer vores kunder kan få, men håber på forståelse for det vigtige arbejde med at opretholde den høje sikkerhed på Øresundsbron, siger produktionschef Bengt Hergart fra Øresundsbro Konsortiet.

En del tests vil også blive udført i perioder på ca. 30-45 minutter i nætterne mellem den 5. og 7. februar samt 14. og 17. februar. Yderligere oplysninger findes på www.oresundsbron.com

Øresundsbron natten mellem 4. og 5. februar:
Lukker: kl. 22.00
Åbner for trafik:
23.00-23.05
00.00-00.05
01.00-01.05
02.00-02.05
03.00-03.05
05.00-

Med venlig hilsen
Øresundsbro Konsortiet