Ustabil SMS service lukkes

Pressemeddelelse fra Øresundsbron
København den 4. april 2008


Øresundsbron har i dag lukket den SMS service til kunderne, som giver information via sms når broen har lukket for biltrafik. Denne service har ved flere tilfælde ikke fungeret optimalt og lukkes derfor ned indtil en ny og tilfredsstillende løsning er fundet.

- Formålet var at give en bedre trafikservice til kunderne end man normalt får på en motorvej. Og så skal den naturligvis fungere. Hvis kunden ikke modtager besked, eller hvis informationen oven i købet er forkert, er det bedre helt at undvære, siger Øresundsbrons Markedsdirektør Jacob Vestergaard.

SMS-servicen har informeret om begrænsninger i trafikken på grund af f.eks. hård vind samt ved de tilfælde, hvorbroen har været helt lukket for motorvejstrafik. Målet var, at kunderne på en enkel måde kunne holde sig opdaterede om forandringer i trafiksituationen og få en mulighed for at ændre sine rejseplaner. Men ved nogle tilfælde, hvor broen har været lukket i længere tid, har udsendelserne ikke fungeret eller er kommet frem for sent, og det har medført at kunderne har fået forkert information om trafiksituationen.

Seneste tilfælde var den 26. marts, hvor broen måtte lukke i ca. 2 timer på grund af en glatføre ulykke. Eftersom leverandøren ikke har kunne give garanti for en mere sikker drift fremover, vælger Øresundsbron nu at lukke denne service.

- Vi undersøger så hurtigt som muligt om der findes nogen som kan garantere en sikker drift af en lignende service, siger Jacob Vestergaard.

For aktuel trafikinformation henviser Øresundsbron indtil videre til trafikradio og www.oresundsbron.com

Med venlig hilsen
Øresundsbro Konsortiet
Informationsafdelingen