Nu kommer filmen om Øresundsbron
Pressemeddelelse fra Øresundsbron
København den 10. marts 2010


”Jeg bor i Sverige, jeg arbejder i Danmark, så jeg ser mig selv som øresundsborger.”
Peter Jurland, pendler.

”Det lykkedes os at vende billedet af broen, en bro som i begyndelsen blev set som et dinosaur-projekt, en stor motorvej over sundet, som ville medføre endnu mere forurening.”
Ilmar Reepalu, borgmester, Malmö.

”Alle pillerne, som holder broen oppe, fungerer i dag som kunstige rev, og det har medført et helt fantastisk havmiljø.”
Kjell Andersson, forskningsingeniør og dykker, LTH/Lunds Universitet.

”En teknisk udfordring ved byggeriet var, at broen er noget af det største, der er bygget i Europa i meget lang tid.”
Peter Lundhus, teknisk direktør for Øresundsbron 1992-2000.

”For København har Øresundsbroen betydet, at en række nye muligheder har åbnet sig. Det drejer sig om det store sydsvenske marked af mennesker, virksomheder, universiteter. Det drejer sig også om, at byen er blevet stærkere i den internationale storbykonkurrence, både i forhold til Stockholm og alle andre byer i Europa.”
Christian W. Matthiessen, professor, Københavns Universitet.

En drøm gennem 100 år blev virkelighed, da politikerne i 1990’erne besluttede at bygge Øresundsbron. Det var en kontroversiel beslutning. Parallelt med visionerne om en integreret Øresundsregion hørtes protester og frygt, blandt andet for miljøet. I år fylder Øresundsbron 10 år, og billedet ser anderledes ud. 70.000 mennesker bevæger sig hver dag over broen for at arbejde, bo, handle, tage del i kulturlivet og meget andet.

Den ti minutter lange dokumentar ”Crossing Over – 10 år med Øresundsbron” handler om byggeriet, broen, menneskene og miljøet og lanceres nu på hjemmesiden www.oresundsbron.com. Filmen kan også ses på YouTube. ”Crossing Over” er produceret i samarbejde med Scandvision.
For mere information
Sanna Holmqvist, presseansvarlig
Telefon 33 41 61 97