|
´Vendespor og klargøringscenter på halvøen ved Kastrup
A/S Øresund har solgt den yderste del af den kunstige halvø i Kastrup til DSB. DSB køber 35.800 kvadratmeter langs halvøens dige mod Øresund. Her skal DSB anlægge opstil-lingsspor og et klargøringscenter. DSB betaler A/S Øresund i alt otte mio. kr. for arealet, som overdrages i etaper i takt med, at anlægsarbejderne bliver færdige. Hele arealet skal være afleveret til DSB i foråret år 2000. A/S Øresund overdrager samtidig ca. 76.000 kvadratmeter vederlagsfrit til DSB. Det vederlagsfrie areal til DSB er en forudsætning i loven om opførelsen af den faste forbindelse over Øresund. Den kunstige halvø er opført af overskudsjord fra landanlæggene på Amager og materiale fra udgravningen af tunnelrenden på kyst til kystforbindelsen. Samtidig med salgsaftalen har A/S Øresund aftalt, at DSB skal stå for landskabsbearbejdning og byggemodning af DSB arealerne og af A/S Øresunds arealer til vendespor for de tog, som ikke skal videre til Sverige. A/S Øresund overfører derfor sit budget for byggemodningen på 19,2 mio. kr. til DSB. Yderligere oplysninger hos adm. direktør KjeldBoye-Møller på tlf. 33 14 32 00. Venlig hilsen Ajs Dam Informationschef |
