Øresund Tunnel Contractors, ØTC, er gået i gang med en ekstrasikring af brandbeskyttelsen i loftet i
Øresundskonsortiet har taget initiativ til konferencen "Når vision bliver virkelighed". Formålet er så tidligt som muligt at give erhvervslivet et indblik i de strukturelle konsekvenser, som åbningen af forbindelsen kan få. Øresundskonsortiet offentliggør i forbindelse med konferencen en række scenarier for den trafikale udvikling, når broen åbner. Målet med konferencen er desuden at skabe et overblik over de konkrete forandringer, der er planlagt eller allerede er i gang i erhvervslivet og på arbejdsmarkedet i regionen.

Administrerende direktør John Wagner, De Samvirkende Købmænd, offentliggør på konferencen en ny analyse af muligheder og trusler for detailhandelen i Øresundsregionen, når broen åbner. Bliver Øresund et grænseoverskridende handelsmekka med handelskrig mellem København og Malmø – eller er forbrugerne og de forretningsdrivende komplet ligeglade?

Programmet for konferencen er som følger:

        - "Når vision bliver virkelighed" ved finansminister Mogens Lykketoft
        - "Trafikken på broen som indikator for integration i regionen" ved chefanalytiker Jarn                    Schauby, Øresundskonsortiet
        - "Nedbrydning af nationale barrierer", ved departementsråd Christer Elm,                                     Utrikesdepartementet i Sverige
        - "Når en time bliver til ti minutter" ved etnolog Fredrik Nilsson, Folklivsarkivet i Lund
        - "Fælles arbejdsmarked i regionen?" ved Max Bæhring, formand for CO-industri
        - Finansiel integration i Øresundsregionen?" ved Peter Straarup, Den Danske Bank
        - "Mall of Øresund?" ved administrerende direktør John Wagner, De Samvirkende                           Købmænd, og sektorformand jørgen Hoppe, HK/Handel
        - "Fremtiden i et historisk perspektiv" ved VD Jonas Birgersson, Framtidsfabrikken                          Netsolutions
        - "Fødevareindustrien i regionen – Muligheder og trusler?" ved VD Rolf Bjerndell,                           Skånemejerier
        - "Transport og logistik i Øresundsregionen" ved adm. direktør Kurt Larsen, DSV Samson                Transport AS
        - "Realiteter i Øresundsregionen de kommende år" ved overvismand, professor Niels                       Kærgård, Det økonomiske Råd og Landbohøjskolen

Yderligere oplysninger hos chefanalytiker Jarn Schauby på tlf. 33 41 60 00.

Konferencen finder sted tirsdag den 15. juni 1999 kl. 9.00 - 16.30 på Scandic Hotel, Vester Søgade 6, København. Tilmelding venligst til Jette Gotsche på tlf 33 41 60 00 senest onsdag den 9. juni 1999 kl. 16.00.

Konferencens program kan rekvireres i informationsafdelingen eller findes på www.oresundskonsortiet.dk.

Flere fakta findes på www.oresundskonsortiet.dk. Illustrationer kan rekvireres via www.bridgephoto.dk eller Øresundskonsortiets informationsafdeling.


Med venlig hilsen

Ajs Dam

Informationschef