Øresund Business Meeting trækker fulde huse

Foto: Danmarks Radio
Nu er Øresund Business Meeting – mødestedet for erhvervsfolk, der gerne vil i gang på den anden side af sundet – startet med forårets morgenmøder. Marts bød på to fyldte morgenmøder med masser af energi, inspiration og tips til deltagerne.
Morgenen blev indledt af moderatoren Trine Grönlund, som kunne præsentere to af årets store nyheder.

Øresund Business Meeting har udfordret sig selv, sit netværk og sine partnere til at finde hele 101 forskellige muligheder for at køre over broen og skabe forretningsmuligheder, blive inspireret og netværke. Det kan være alt fra virksomheder, der deler ud af erfaringer, til netværksmuligheder og konkrete hverdagstips. Alle får mulighed for at bidrage med tips: talere, deltagere, kunder og medarbejdere.

I år blev der også introduceret et nyt netværkskoncept for Øresund Business Meetings deltagere. Dem, der søger efter en specifik virksomhed, ydelse eller samarbejde på den anden side af sundet, fik mulighed for at mødes i ”Efterlysningszonen”. Marie Romare, chef for erhvervsmarkedet hos Øresundsbron, var utroligt glad for at se at der blev taget så godt imod initiativet.

- Der er en vældig stor interesse for at mødes og udveksle erfaringer, men det kan til tider være svært at skabe den første kontakt. ”Efterlysningszonen” fungerede som en katalysator for at begynde at netværke for mange deltagere. Aldrig før har så mange mødtes med så stor entusiasme og engagement, som i dag.







”Det var virkelig interessant at høre præsentationen af IKEA’s etablering i Malmø. Det er en spændende del af udviklingen i regionen.”

Emmy Petterson
Hilton Copenhagen Airport

 







”For mig er det rigtig vigtigt at udvikle mit netværk på den anden side af sundet, så Efterlysningszonen er interessant for mig.”

Stefan Mogensen
Sprogexperten

 







”Det er en spændende blanding af virksomheder, der er repræsenteret her. Jeg har danske kunder, så det er rigtig godt for mig at netværke, og lære mere om den danske side.”

Josefin Leiman
Setterwalls Advokatbyrå

 







”Jeg synes Efterlysningszonen er en god ide, så jeg står her for at skabe nye kontakter. Og så har der været nogle ret interessante debatter i dag.”

Christoffer Nyman
21st Century Mobile

 

Tekst: Elisabeth Sternlöf/Sanna Holmqvist
Foto: Peter Brinch

Øresund Business Meeting
Læs mere - og se flere billeder - på OresundBusinessMeeting.com »


20. maj, Malmø
Morgenmøde: Sådan udvikler du dit netværk til konkrete resultater

22. maj, København
Morgenmøde: Sådan udvikler du dit netværk til konkrete resultater

13. november, Malmø
Halvdagsarrangement