Særtransport
Særligt lange, brede eller tunge køretøjer kan passere Øresundsbron. Der gælder dog nogle særlige priser og vilkår, herunder nogle tidsvinduer, hvor transporten kan foregå. Bemærk, at køretøjer højere end 4,5 meter ikke kan passere Øresundsbron på grund af højden i tunnellen.

Klik her for information om transport af farligt gods
Priser
Falder transporten i kategorien exceptionel særtransport på bare én af egenskaberne længde, bredde eller totalvægt, gælder prisen for exceptionel særtransport. Transportørens advarselsbiler , som ledsager transporten, betaler normal basispris. Ring +45 33 41 65 91 for at bestille escortebil.

Pris per enkelttur (DKK ekskl 25% moms)
Normal * Efter længde
Exceptionel ** Som lastbiler under 20 meter + 950
Escortebil - hverdag, første time *** 1.540
Escortebil - hverdag, følgende timer 515
Escortebil - weekend, første time *** 1.780
Escortebil - weekend, følgende timer 595

* Længde under 30 m, bredde under 3,5 m og totalvægt under 100 ton
** Længde over 30 m, bredde over 3,5 m eller totalvægt over 100 ton

*** Mindste debiterede tid er 3 timer
Tilladelse
Særtransport over Øresundsbron forudsætter en tilladelse fra myndighederne. I Danmark er det Politiet. I Sverige er det
  • Gatukontoret Malmö Stad, hvis transporten foregår inden for Malmø Kommunes grænser
  • Vägverket Region Skåne, hvis transporten foregår uden for Malmø Kommunes grænser.
Du skal melde din ankomst til Øresundsbrons Trafikcenter senest to timer før din ankomst. Telefonnummeret er +45 33 41 65 91.

Ved passage af betalingsanlægget skal du fremvise din tilladelse med angivelse af transportens størrelse og tidsvindue.
Hvornår kan jeg passere?
Særtransporter kan foregå i begrænsede ”tidsvinduer” for at genere trafikken på Øresundsbron mindst muligt. Bemærk at tidsvinduet med det højeste nummer bestemt af transportens længde og bredde gælder. Klik på tidsvinduet for at se et skema.

Ankommer du til Øresundsbron uden for rette tidsvindue, kan du anvende de opstillingspladser, som myndighederne anviser på dansk og svensk side. Kontakt Københavns Politi i Danmark eller Gatukontoret Malmö Stad i Sverige.

Dimensioner
Betingelser Advarselsbiler Escortebiler
2,55m < B < 3,10m Tidsvindue I    
3,10m < B < 4,00m Tidsvindue II 1 *  
4,00m < B < 4,50m Tidsvindue III 2 **  
4,50m < B < 7,00m Tidsvindue III 2 *** 1
B > 7,00 m Ingen passage    
18 m < L < 25 m Tidsvindue I    
25 m < L < 30 m Tidsvindue I 1  
30 m < L < 35 m Tidsvindue III 1 *  
L > 35 m Tidsvindue III 1 * 1

* Hvis både B > 3.50 m og L > 30 m kræves to advarselsbiler
** Advarselsbilerne skal køre ved siden af hinanden for at blokere for overhalinger i tunnel
*** Advarselsbilerne skal køre ved siden af hinanden for at blokere for overhalinger på hele forbindelsen

Hastighed
Den maksimale hastighed for særtransporter er 70 km/t. Langsomme transporter, der ikke kan fremdrives med mere end 40 km/t, tillades kun i tidsvindue III og altid med mindst 1 advarselskøretøj og 1 eskortekøretøj. Langsomme blokvogne (15 km/t) tillades kun med 2 advarselskøretøjer.
Passage af betalingsanlægget
Særtransporter benytter nedenstående baner i betalingsanlægget. Er transporten for bred eller høj til at passere, kører den bagom betalingsanlægget via servicevejen.

  2,5 m < H < 4,5 m
B < 2,8 m Bås 9-11 eller 29-31
2,8 m < B < 4,2 m Bås 11 eller 31
B > 4,2 m Bagom anlæg

Små vandlækager i Øresunds-tunnelen er normale og ufarlige.
Hvad er egentlig forskellen på BroBizz og BroKort?
Hvordan kan jeg bruge min BroBizz fra Storebæltsbroen?
Finder du ikke svar på dine spørgsmål her på hjemmesiden?